Ecoknitting

Økologisk og bæredygtigt garn til dine projekter inden for strik og hækling – Ecoknitting.dk

Hyggepuden er Ecoknittings eget design og går godt til sofaen i stuen – for hvor hyggeligt er det ikke lige med en hjemmestrikket pude? Den er strikket i BC Garn Semilla, som er 100 % økologisk uld. Du skal bruge fire forskellige farver. Hyggepuden strikkes rundt på rundpind, så der er sparet på monteringen. Dette er et udemærket projekt til tv-strik, så du stadig kan hygge sammen med andre omkring dig, mens du strikker puden.

Strikkefasthed: 22 m x 33 p = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,0 mm (80 cm)
Materialer: 200 g garn. Du skal desuden bruge 6 knapper til puden.
Garnforslag: BC Garn Semilla (50 g = 160 m) i farverne: 136 Pudder, 130 Isblå, 107 Lys Oliven og 102 Mørk Gråblå. Alternativt: BC Garn Semilla Melange (50 g = 175 m).
Størrelse: 40 x 40 cm

Opskriften medfølger og sendes som PDF-fil på mail. Skriv blot i kommentarfeltet, hvilke farver som du ønsker. Se alle farver i BC Garn Semilla her.