BC Garn Bio Shetland – dette garn er 100 % økologisk uld i en lækker og flot meleret kvalitet. Det færdige håndarbejde bliver superflot og spændende at se på på grund af meleringerne. BC Garn Bio Shetland er blødt kartegarn, der er perfekt til både børne- og voksenstrik, strukturstrik, lace og fair-isle. Arbejder du med strikkemaskine eller måske en væv, så er dette garn også perfekt til den brug! Den økologiske uld dyrkes, produceres og farves på en miljømæssig og bæredygtig måde.
Garnet er økologisk luksus til overskuelig pris! Løbelængden er ca. 280 meter pr. 50 gram. Anbefalede pindestørrelse: 2,5 – 3,5 mm. Vejledende strikkefasthed: 24 m = 10 cm. Det færdige arbejde anbefales at blive håndvasket eller vasket på uldprogram.
Garnet er GOTS-certificeret. GOTS er en forkortelse af The Global Organic Textile Standard (den globale økologiske tekstilstandard), som trådte i kraft i 2006. Globale ledende leverandører gik sammen om at lave et sæt regler for, hvordan man fremstiller garn, der hverken belaster dyret, miljøet, arbejderen eller forbrugeren. Certificeringen kræver eksempelvis, at arbejderne har ordentlige arbejdsforhold, hvor der ikke benyttes sygdomsfremkaldende og hormonforstyrrende kemikalier. Dette gavner også forbrugeren af garnet, da garnet ikke har rester af kemikalier, som kan skade forbrugeren. GOTS-certificeringen kræver desuden, at børne- og tvangsarbejde ikke benyttes.
Viser alle 9 resultater