Ecoknitting

Økologisk og bæredygtigt garn til dine projekter inden for strik og hækling – Ecoknitting.dk

BC Garn Bio Balance

BC Garn Bio Balance er 55 % økologisk kartet uld og 45 % økologisk bomuld i en lækker tynd kvalitet. Den enkelte farve har mange nuancer og giver fine meleringer i det færdige arbejde. Kombinationen af de to fibres egenskaber giver mange anvendelsesmuligheder og sikrer en behagelig komfort, som gør garnet perfekt til både børne- og voksenstrik. Det er økologisk garn, der dyrkes, produceres og farves på en miljømæssig og bæredygtig måde. Garnet leveres i bundter á 50 gram. BC Garn Bio Balance 15 Marineblå er fra en dansk producent og er særligt velegnet til håndstrik. Læs mere om BC Garn her.

Løbelængde: ca. 225 meter pr. 50 gram
Indhold: 55 % økologisk kartet uld og 45 % økologisk bomuld
Pindestørrelse: 3 – 4 mm
Strikkefasthed: 25 m x 35 p på p 3,5 mm (vejledende)
Vask: Håndvask

Garnet er desuden GOTS-certificeret. GOTS er en forkortelse af The Global Organic Textile Standard (den globale økologiske tekstilstandard), som trådte i kraft i 2006. Globale ledende leverandører gik sammen om at lave et sæt regler for, hvordan man fremstiller garn, der hverken belaster dyret, miljøet, arbejderen eller forbrugeren. Certificeringen kræver eksempelvis, at arbejderne har ordentlige arbejdsforhold, hvor der ikke benyttes sygdomsfremkaldende og hormonforstyrrende kemikalier. Dette gavner også forbrugeren af garnet, da garnet ikke har rester af kemikalier, som kan skade forbrugeren. GOTS-certificeringen kræver desuden, at børne- og tvangsarbejde ikke benyttes.