De sociale medier kan være en god hjælp, hvis man som strikker eller hækler leder efter vejledning til enten strikke- eller hækleopskrifter. Men vi synes, at det er dejligt at kunne tage en skærmfri pause og fordybe sig i inspiration og opskrifter. Bøger med håndarbejde er pragtfulde, for de er en lille oase af inspiration og vejledning.
Da de fleste håndarbejdsbøger fokuserer på et enkelt emne, er det nemt at finde en, der omhandler lige netop det, du leder efter! Vi har fundet fem, som vi ikke selv kan leve uden! Sidsel Sangild har blandt andet skrevet tre om hækling, så har du lyst til at hækle et smukt sjal eller varme luffer, så har hun nogle fantastiske designs. To af Lene Holme Samsøes bøger handler henholdsvis om babystrik og børnestrik.
Udgivelserne dækker størrelserne 0-2 år og 2-8 år, så der er nok at blive inspireret af til de kære små. I Patentstrik får du en grundig gennemgang af teknikken, der giver et fyldigt og tykt resultat – perfekt til halstørklæder, trøjer og tæpper! Madelaine Jansson og Lotta Bengtson har begået en lille perle med deres Væveteknik. Her kan du lære eller genopfriske din viden om flerfarvestrik. Vi giver alle syv vores varmeste anbefalinger.
Viser alle 5 resultater