Ecoknitting

Økologisk og bæredygtigt garn til dine projekter inden for strik og hækling – Ecoknitting.dk

Onion Organic Cotton

ONION Organic Cotton er fantastisk 100 % økologisk bomuldsgarn fra danske ONION! Da garnet er luftigt spundet, bliver det færdige håndarbejde ikke kompakt. Garnet giver en fremragende maskedefinition, som giver dit håndarbejde en stabil struktur. Da garnet er blødt, er det ideelt til at strikke baby- og børnemodeller, voksenmodeller, vaskeklude, vatrondeller m.v. Du kan vælge mellem 22 flotte farver, der spænder over et bred udsnit af farveskalaen. Fra sort og blålige farvenuancer til khaki og røde farvetoner over gyldne, grå og hvide farver. Uanset om du sammensætter flere farver eller vælger én nuance til dit håndarbejde, garanterer vi, at ONION Organic Cotton vil være en fornøjelse at arbejde med!

Løbelængden er ca. 155 meter pr. 50 gram.
Anbefalede pinde: 3 mm.
Strikkefasthed: 24m. x 34p. = 10×10 cm.
Maskinvask ved 30 grader.
Håndarbejdet holder sig flot selv efter gentagen vask!

Jette Frøkiær er indehaver af den danske virksomhed ONION, der har fokus på bæredygtige og økologiske garner. I samarbejde med et italiensk kvalitetsspinderi udvikler hun bl.a. Onion økologisk bomuldsgarn. Hun er meget bevidst om, at der i normal bomuldsdyrkning bruges kemikalier, der bl.a. udgør en livsfare for arbejderne og forurener miljøet. Derfor satser hun i stor stil på økologisk bomuldsgarn, som produceres på et italiensk spinderi, hvor arbejdsforholdene er i orden.