Strikkeopskrift, Strik
Forårsfornemmelser – Strikket karklud
Forårsfornemmelser – Strikket karklud
Så er foråret over os, og i den anledning har vi komponeret endnu en gratis opskrift på en strikket karklud. Også selvom “Kristi Himmelfartsferien” har stået lækkert sommervejr ☀ Forårsfornemmelser-karkluden har et skønt mønster, så det også er behageligt at anvende til krop og ansigt i form af en masse bløde vaskeklude. Der skal i hvert fald fyldes op med disse på badeværelset hjemme hos os (begge to). Vi håber, at I får glæde af vores lille strikkeopskrift.
Materialer:
Garn: BC Garn Alba – 50 g 26 Mint
Vejledende pinde: 4 mm
Du kan finde garnet og se alle farverne lige her.
En færdig karklud måler ca. 25 x 25 cm.
Forkortelser:
m – masker
r – ret
M1 – Strik 3 r, træk den 1. m over m 2+3 (1 indtag)
Mønster:
Slå 51 m op på pind 4 mm.
Pind 1: 1r, *M1, slå om*, gentag fra * til * indtil der er 2 m tilbage, 2r
Pind 2: r over alle m
Pind 3: 2r, *slå om, M1*, gentag fra * til * indtil der er 1 m tilbage, 1r
Pind 4: r over alle m
Gentag pind 1-4 i alt 24 gange.
OBS: Hvis du ønsker en bred kant i retstrik, starter du med 6 pinde ret og gentager pind 1-4 i alt 22 gange. Du slutter ligeledes med 6 pinde ret. Derudover strikkes de 3 første og de sidste 3 m på alle pinde ret.
For at få en pænere kant, kan du strikke den sidste m på hver pind drejet r.
Du er meget velkommen til at dele din karklud på Instagram med hashtagget #ecoknittingdk
God strikkelyst!
Lukket for kommentarer