Ecoknitting

Økologisk og bæredygtigt garn til dine projekter inden for strik og hækling – Ecoknitting.dk

0

Your Cart

Daisy stitch karklud

ecoknitting karklude

daisy stitch

Gratis opskrift!

Vi skyder weekenden i gang med en lille opskrift på en strikket karklud i mønstret “Daisy stitch”. Det giver en rigtig dejlig karklud, som er nem at vride. God strikkelyst! 🙂

Materialer:

Garn: 50g Alba eb05

Pind: 4 (evt. pind 3½, hvis du strikker meget løst)

Størrelse: 30 x 30 cm

Find garnet her!

Kant:

Slå 3m op på pind 4.

Strik 3r, *sæt de 3m tilbage på venstre pind, 3r*, gentag fra * til * i alt 77 gange.

Med 3m på pinden, samles der nu 75m op på venstre side af de strikkede m. Til sidst samles 3m op fra “bunden” af arbejdet. Der er i alt 81m på pinden.

Se instruktion på hestetømmekant her.

Mønster:

mm (marguerit-maske): Strik 3m vr sammen, behold maskerne på pinden, slå om og strik de 3m vr sammen igen. Se instruktion her.

Pind 1: Strik alle m r, indtil der er 3m tilbage på pinden. Slip de sidste 3m løst af med tråden foran arbejdet.

Pind 2: 3r, *mm, 1r*, gentag fra * til *, indtil der er 3m tilbage på pinden. Slip de sidste 3m løst af med tråden foran arbejdet.

Pind 3: Strik alle m r, indtil der er 3m tilbage på pinden. Slip de sidste 3m løst af med tråden foran arbejdet.

Pind 4: 1r, *mm, 1r*, gentag fra * til *, indtil der er 5m tilbage på pinden. Strik 2r,  og slip de sidste 3m løst af med tråden foran arbejdet.

Gentag pind 1 til 4 til arbejdet måler ca. 30 cm.

Afslutning:

Strik *2r, 2r sammen, sæt de 3 strikkede masker tilbage på venstre pind*. Gentag fra * til *, indtil der er 3m tilbage på venstre pind. Der er nu i alt 6 masker (3 på venstre pind og 3 på højre pind).

Sy de sidste 6 masker sammen 2 og 2 – se eksempel her.

Hæft enderne.

Alternativ kant:

Hvis du ikke vil bruge hestetømmen som kant, kan du gøre dette i stedet:

Slå 81 m op på pind 4. Strik 6 m r. På alle følgende pinde strikkes de 3 første og de 3 sidste m r (sidste m kan evt. strikkes drejet r for at give jævnhed). Mønster afsluttes med 6 p r. Luk alle m af..